Svanninge bakker er sammen med Sydlangeland med på Miljøministeriets bruttoliste over forslag til Naturnationalparker. Begge områder er meget små, og giver ikke så meget mening i sig selv, men hvis der blev åbnet op for at man kunne kombinere de statsejede områder med områder ejet af fonde og kommuner, så har de potentiale til at kunne komme op på en størrelse, hvor det ville give mening at gøre dem til Naturnationalparker. Alternativt kunne det være godt hvis man oprettede en kategori med mindre områder med stor værdi for biodiversiteten.