Brændholt Bjerg er den næsten ukendte nabo til Frøbjerg Bavnehøj, og er sammen med Afgrunden i Vissenbjerg en del af det højfynske dødisbakkelandskab. Der er lavet en parkeringsplads med sti op til ”bjerget”, men ud over det, er der ikke nogen faste stier - der er kun dyrespor, faldlåger og nogle meget stejle stigninger.
Det er et udfordrende område, der kræver ordentligt fodtøj, og det er bestemt ikke handicapvenligt. Brændholt Bjerg er på 8,6 ha og er privatejet, men det støder op til et område på 24 ha (Topgården), som ejes af naturstyrelsen. Der er fri adgang til begge områder, så længe man opfører sig hensynsfuldt over for kvæget der græsser på arealerne det meste af året.
Selve ”bjerget” består af grus, og der er et par tydelige hak ind i siden af bjerget, hvor der blev gravet grus frem til 1968, hvor det blev fredet. Det har nok Fyns flotteste udsyn – i klart vejr kan man se ud over det meste af øen. Toppen ligger 115 m over havets overflade, og man fornemmer virkelig højden, da siderne går ret stejlt nedad.
Det er et typisk overdrevslandskab med en fin varieret flora; Liden Klokke, Smalbladet Timian, Blåhat, Blåmunke osv. Der vokser mange forskellige svampe, heriblandt forskellige vokshatte og Pile-Foldhat. Der er også noget brombærkrat, som bliver holdt nede af kvæget. Krattet tiltrækker Admiraler på udkig efter gæret frugt i efteråret, og en del vilde bier. Brændholt bjerg er et rigtigt fint sted at gå på udkig efter sommerfugle som f.eks. Almindelig Blåfugl, Skovblåfugl osv.
Topgården (Naturstyrelsens areal) blev dyrket som almindelige marker frem til 1997 og består af skiftende overdrevsagtige områder og mose. Man fornemmer at det har været pløjet, men håbet er at vegetationen fra Brændholt Bjerg med tiden vil sprede sig til arealet, ved hjælp af de græssende køer.
Brændholt Bjerg, To(r)pgaarden og en stor del af de omkringliggende arealer var i middelalderen en del af Frøbjerghus’ øde jorder. De stejle arealer var vanskelige at dyrke, så der lå kun de to gårde i området. De hørte indtil 1764 sammen med Frøbjerg til det Fynske ryttergods, men blev solgt til to forskellige ejere og siden udstykket og fordelt på flere ejendomme. Man har traditionelt primært haft dyrehold og skov i det højfynske område, og først med de mere moderne landbrugsmetoder, begyndte man at pløje de stenede bakker og dræne de lave områder.
Danmark skal have meget mere natur i de kommende år. Som det er i øjeblikket er fokus på at plante skov og tage lavbundsområder ud af drift, for at fjerne kvælstof og lagre CO2. Måske er det på tide at overveje, om vi også skal få genskabt nogle af de tidligere overdrev ved at tage de svært dyrkelige bakker ud af drift, og helårsafgræsse dem, som de blev det flere steder helt op i 70’erne?